Denne side indeholder test-materialet, der bruges i René Gyldenlund Pedersens specialeprojekt omhandlende "Autisme og Hørelse". Projektet foretages via Audiologistudiet på Syddansk Universitet.
Dette projekt har til formål at undersøge, om de høremæssige funktioner hos personer med autismespektrumforstyrrelse (ASD) adskiller sig den neurotypiske voksne, og om dette i så fald er i sådan en grad, at det kan måles selv. Håbet med testen er at skabe en screeningsmetode, der kan bruges hjemmefra og eventuelt sørge for at færre med ASD diagnosticeres sent eller helt går under radaren.
En voksende mængde forskning viser, at der findes forskel i hvordan personer med autisme og neurotypiske personer behandler lyd. Dette har i flere omgange været testet i kliniske forsøg med taleforståelsesundersøgelse i støj samt ved at kigge på hjernebølgerne via EEG i forskellige lydmæssige miljøer.
Fælles ved disse undersøgelser er, at test er foretaget i et klinisk miljø med meget kontrollerede forhold. Test i eget hjem har både fordele og udfordringer. En stor fordel er, at du relativt hurtigt (20 minutter) vil kunne få en objektiv indikation, der måske kan give en det sidste lille skub i retningen af en udredning.
Grundet projektets opbygning, og de mange usikkerheder, der er ved at lade personer teste i eget hjem, er der brug for en større mængde testpersoner. Læser du dette, så må du derfor meget gerne sprede budskabet.
Selve testdelen af projektet har en varighed på ca. 20 minutter og kan foretages i eget hjem. Det eneste, du behøver, er en computer, et par høretelefoner (helst kablede), pen og papir - og ro.
Som udgangspunkt er alt data indsamlet anonymt. Du har dog mulighed for at indtaste en email-addresse i slutningen af testen, hvis du ønsker at blive kontaktet vedrørende dine resultater, efter projektet er overstået (august 2021). I så fald vil dine data blive koblet til din mail-adresse.
Der er behov for både personer med ASD og normalthørende uden en diagnose (neurotypikere) som testtagere.
Hvis du ønsker at bidrage til projektet, bedes du læse "Inden du går igang", der findes på forsiden af denne hjemmeside.